Pletter af lykke

Laden

Efter længere tids forsømmelse af bloggen er dette nok ikke det mest oplagte sted at starte. Men når hverdagen indfinder sig i et hus med børn, bliver det et spørgsmål om at holde væggene fri for havregrød snarere end at få spartlet færdigt. Næste gang man kan se cirka halvdelen af overfladerne for rod, så lover jeg, der kommer billeder. Men indtil da håber jeg, det udenom rækker.

Et af de mange steder på ejendommen, man tager som en selvfølge, men som der ligger rigtig meget arbejde i, er laden. Den er efter sigende opført efter 2. verdenskrig med Marshall-hjælp og grantømmer fra egen skov. Der har på egnen været tradition for, at gårdene inde i landsbyen havde en skovlod herude, hvor vi bor, hvilket forklarer myriaden af små matrikler i området. Her kunne der bl.a. hentes tømmer, når der skulle bygges, og ladens bærende konstruktion består da også af afbarkede granstammer. 

Den var beklædt med bræddestumper fra gamle kasser, og det var nødvendigt at udskifte samtlige vægge. Vi valgte at beklæde den med kalmarbrædder af Douglas istedet - med tiden vil de patinere og lade bygningen falde mere diskret ind i omgivelserne. Faktisk var brædderne en overraskende økonomisk løsning, der også kan klare sig uden træbeskyttelse. Ekstra bonus når vi nu ikke er flyttet herud for at male bygninger, men dyrke jorden..

Laden som den stod ved overtagelsen

Undervejs

"Det bliver godt, det bliver godt, det bliver godt..."

Og vores pandekagehus af en lade blev færdig med familie og gode venners hjælp. Den er vind og skæv i hele sin konstruktion, men tilstrækkeligt solid til, at det rakte at tilpasse beklædningen. As long as it works, right?

I skovens dybe stille ro

Vores lille hus lå midt i en skov. Det gør det sådan set stadigvæk, men der er sket lidt med skoven siden sidst. En stor del af bevoksningen bestod af forvoksede juletræer på rad og række, og det er slut med dem nu. Et par dage med besøg af en meget stor maskine har gjort kål på dem, og grunden ligner nu mest af alt noget, der har været udsat for en eksplosion eller et meget kraftigt stormfald. Men om fire måneder er det hele væk, lavet til flis, og vi kan komme i gang med at plante noget, der er lidt mere interessant.

Når vi når dertil, vil jeg overlade scenen til natureksperten og en uddybende gennemgang af projektet. Det er nemlig ret spændende, sådan noget med skov, og det bliver kønnere, det kan jeg godt garantere.

En del af nåletræerne set fra vejen, før skoventrepenøren gik i gang.

Same setting, blot fra anden vinkel og med mere himmelrum

Der er også flyttet dyr ind på bedriften, en kat og 24 kyllinger af racerne Lys Sussex og La Bresse. Sidstnævnte er en fancy pancy kødrace fra Frankrig, der sælges dyppet i mælk og syet ind i et klæde til mange hundrede kroner pr. styk. Helt så avanceret kommer det ikke til at foregå her, men det bliver interessant, om de kan leve op til deres ry. Lige nu er de bare bittesmå og gule.

Nu nærmer det sig sgu!

Det er helt utroligt, så hurtigt tiden går. Intet blogindlæg siden 4. januar?! Nåmen det er jo ikke fordi, der ikke foregår ting og sager. Vi planlægger at flytte ind i huset inden for de næste par uger, og det er faktisk ikke helt urealistisk. Det er til at se en ende på stuen, der mangler de sidste lister og en omgang afsluttende vægmaling, så er den klar til møbler. Køkkenrummet er også ved at være klar til elementer, og burde kunne færdiggøres i løbet af den næste uges tid, hvis ikke der dukker alt for meget uventet op. Såsom et oliefyr, der insisterer på at gå i stykker NU, selvom det kun lige skulle køre en måneds tid eller to endnu, indtil vi er klar med det nye fyrrum. Godt vi har en kreativ VVS'er, der forhåbentligt kan udøve lidt magi på det gamle skrummel.

For at tage en opsummering på det mere tekniske, så har væggene først fået en omgang sandmaling for at give struktur, og derefter vægmaling fra Dyrup i farven Bomuld og glans 10. Det giver hvide vægge, der ikke skærer for meget i øjnene, og passer fint til det gamle hus. Lofterne har fået samme farve i glans 25, og så har bjælkerne fået en Birkehvid i glans 25 for at skabe en smule kontrast. Vi er meget tilfredse med resultatet, det er lyst og venligt uden at blive for hvidt. Gulvet er et Logoclick Vinto egelaminatgulv, der gerne skulle kunne modstå legetøj og hundepoter i en god del år frem. Når det engang skal skiftes, så mind os lige om ikke at vælge usynlige samlinger - der er ikke noget, der bliver usynligt i et skævt hus fra 1827. Men godt ser det ud! Derudover har huset spist alt for mange sække mørtel, en hel del sandspartel og en omgang Fermacell gipsplader, og det er helt vildt, hvor mange underlige småting, der ryger på budgettet. Jeg tror, "akrylfuge" er det mest brugte ord på adressen pt.

Men alt det er I sikkert ikke helt vildt interesserede i - måske I hellere vil se billeder? Here goes!

Stuen med det nye gulv og færdigmalede lofter

Kig mod entréen

Men naturen er hele tiden tæt på!

Snevejr og ild i brændeovnen

Husets første officielle beboer fra søde og hjælpsomme venner

Hyggestunder

Godt nytår derude, her er vi alle kommet godt med over årsskiftet, og arbejdet fortsætter ufortrødent. Med dejlige fremskridt, der giver troen på, at vi har taget den helt rigtige beslutning - for nu drikkes der kaffe foran denne her, i vores fine lyse stue, hvor vægge og lofter har fået første gang maling, og varmen begynder at indfinde sig:

Vores lille arbejdshest

Med udsigt til skov og hvide lofter

...og landets smalleste dør.

Det er slet ikke til at tro, at det så sådan ud for bare lidt over en måned siden. Det giver en ordentlig røvfuld ny energi, om man så må sige!

Tilføj billedtekst

Det skal siges, at vi slet slet ikke kunne have gjort det uden hjælp fra vores dejlige familier og venner, der heldigvis kan følge vores idéer, og som forhåbentlig stadig gider os på den anden side af det her. Uden ekstra hænder til både hus og barn kunne det simpelthen ikke lade sig gøre, og det er vi afsindigt taknemmelige for. Jeg lover jer, vi slagter en ko og holder en fest, når det her er i mål!

Her i ingenmandsland..

Der har altid været noget specielt over de sidste dage i december. Julen er lige så stille forduftet, og det nye år endnu ikke ankommet med sine løfter om nye begyndelser og frostklare januarmorgener; de sidste dage i det gamle år befinder sig i en form for ingenmandsland, hvor regnskaberne er gjort op, julelysene slukket, og hvor vi venter på at komme videre. Følelsen bliver bestemt ikke mindre af at befinde sig mellem to hjem. Det ene begynder så småt at blive pakket ned, tilværelsen på denne adresse er under afvikling, og samtidig står vores kommende hjem på spring for at blive klar, men er endnu langt fra den drøm, vi nok allerede mentalt er flyttet ind i. Januar bliver en interessant overgang på alle planer, og 2014 kan bare komme an!

Det milde decembervejr har ikke ligefrem været julet, men har givet mulighed for også at afreagere lidt udenfor. Når først der ryger nogle træer, går det op for en, hvor meget plads der egentlig er..

Nu med risgærde mod skrænten

Og plads bag huset!

Lavendelyndigheder ved gavlen

Haveprojektet på ovenstående billede er ikke et resultat af forskruede prioriteringer, men en bonus ved plusgraderne - at vi ikke er nødsagede til at fraflytte projekt lav-en-hel-masse-lavendler, men kan tage hele banden med os. Juhu!

Det begynder at ligne..

...et hjem.

Væggene i stuen står snart klar til maling, og skorstenen er klar til brændeovnen, der forhåbentligt ankommer som en forsinket julegave inden nytår. Tiden går lige nu med en hel masse detaljer, der tager tusinde år og ikke rigtigt rykker, men som alligevel er vigtige brikker i det samlede puslespil. Der sker noget overalt i huset for tiden, og nye udfordringer dukker op. Lige nu er første prioritet at gøre noget af det bare nogenlunde beboeligt inden vi begynder at flytte ind i januar, og tiden vil vise, hvor høj grad af camping vi må praktisere..

Men når der er lys i stuen, og elradiatoren hamrer derudaf, så begynder der faktisk at være rigtig hyggeligt. Vi GLÆDER os til at kunne sætte varme på rummene, når VVS'eren kommer med radiatorer i starten af januar, og som bonus kan vi også se frem til, at tingene så rent faktisk vil tørre. Det sinker processen, at der er så koldt og klamt i de rum, der ikke er varme i. Men så er det jo godt, at der er rigeligt andet at give sig til end at spartle videre!

Det underlige er, at huset trods byggerod all over allerede inviterer til hygge. Indrømmet, så har jeg overvejet at hænge julepynt i vinduet, men på nuværende stadie er det vist komplet vanvid. Selvom det kunne være så hyggeligt..