Karriereskift?

Dagen i dag kan egentlig opsummeres ganske kort: Jeg skal ikke være murer. Det lover jeg.

Det sagt, så går det fremad med væggene i stuen, og tiden vil vise, om murstenene hænger lidt bedre sammen efter dagens anstrengelser. Kønt er det ikke, men der skal heldigvis gips udenpå, og det var god træning til der, hvor det virkelig gælder. Det var nok for optimistisk at tro, at det rakte at se en youtube-video, men de værste huller er fyldt.

Fra dette, hvor bl.a. det gamle puds stadig sidder på meget af væggen..

Til dette på to dages on-off arbejde:

Såfremt det bliver siddende, er turen kommet til væggen bag brændeovnen i morgen, der skal vandskures.Det er nogle interessante vægge, det gamle hus har. De fleste af mursten, nogle bare.. af ler?

Ved laden sker der også sager. Den er snart renset for skrammel og gammel beklædning, og der graves ud til fundament til fyrrummet. Graverne glæder sig til at være i mål med det projekt! Man skal lige have fantasien med, når man forestiller sig det, men det skal nok blive godt.

Og hunden ser betuttet på i det, der egentlig var husets bedste rum, som vi hurtigt kunne gøre klar til base, men som også endte som et projekt. Nu er samtlige rum i huset under renovering eller i brug som opmagasinering af byggematerialer. Godt der er et par måneder til flytning endnu.

Detox

Det har været en af de dage, hvor man efter en hel dags arbejde egentlig ikke rigtigt kan komme på, hvad man har lavet. Kradset og banket i væggene endnu en gang, hamret på laden endnu en gang, rodet på loftet endnu en gang.. Efter en uges up-tempo nedbrydning er der de drilske områder tilbage, der sidder i hjørner og kroge og råber af os. Det kræver sgu lige en ekstra kop kaffe at gå i gang med den samme opgave for 117. gang, men vi kan vist lige så godt vænne os til det uforudsete.

Det bliver SÅ godt at komme i gang med noget opbygning, frem for den stadige pillen-fra-hinanden, selvom hver tur på genbrugsstationen er som detox for sjælen, når stumper og smuler og sække af musereder bliver kørt væk for aldrig at vænne tilbage. Både vi og huset ånder lidt lettere for hver dag, ikke mindst takket være støvmaskerne, vi her på 6. dagen endelig fik i brug.

Som tak for indsatsen kvitterer huset da også med et festfyrværkeri af det sorte radiatorvand, der ikke ville tappes af før nedskæring. Vi siger tak for den lille overraskelse, og ser frem til hvad de sidste syv radiatorer har at byde på.

Og så tager man sig selv i at sidde i sofaen og længes "hjem". Jeg kunne jo lige...

Nedbrydning

Dagene går lige nu med at pille ned og køre væk. Køre meget væk. Det er helt ufatteligt, hvor meget der kan gemme sig i et tomt hus, og lige nu er der et godt stykke vej til, at det går den rigtige vej i forhold til at skabe det der hjem, vi hele tiden snakker om. Pt. bliver der mindre og mindre hus, for hver dag der går.

Som I kan se, var der egentlig en lys og fin stue, der var "lige til at flytte ind i".

Men de pudsede vægge holdt ikke til en afmontering af kakler og tapet, og med "gad vide hvad der gemmer sig bag det her?" kommer en tilsyneladende beboelig stue hurtigt til at se sådan ud..

Det er planen, at der skal gipsvægge op og pudses nogle murstensvægge, og så satser vi på et gulv i ét plan. Indtil videre bliver der ved med at være ting, der skal brækkes væk. I det mindste er den stadig lys og venlig, og går man udenfor et par gange i løbet af dagen, så får man ro i sjælen.

Stedet hvor lykken kan gro..

Drømmen om at dyrke sine egne grøntsager og klappe sine egne køer er pludselig ikke så langt væk fra undertegnede og familie. Faktisk blot en smuttur og en hulens masse arbejdstimer borte fra der, hvor vi har siddet og drømt og lagt planer igennem de sidste år, for denne ejendom har fået skovlen under os.
 

Derfor er det oplagt at lade denne blog følge vejen fra tanker til handling, når det gælder vores visioner om dyrehold og fornuftig produktion af fødevarer samtidig med, at et familieliv skal balancere og resten af livet skal passes. Men før vi kan sige "Hej ko!" er der lige et hjem, der skal bygges op og et vildnis der skal tæmmes.

Et af de første projekter på vores to-do liste er laden, der trænger til en kærlig hånd. Måske lidt bagvendt, men det gamle oliefyr skal skiftes til et træpillefyr, der skal bo her. Snart. Fik jeg sagt, vi flytter ind om 2,5 måned?

Hvis vi ind imellem husker at tage kaffekoppen med op på bakketoppen, så skal vi nok komme i tanke om, hvorfor vi har kastet os ud i det her.