De syge svin

Det er godt nok ved at være nogle dage siden, den blev sendt, men det er ikke desto mindre stadig en udsendelse med stof til eftertanke: Operation X-udsendelsen fra 22/11-2010 om overmedicinering i dansk svineproduktion.

Det er mig uforståeligt, at man kan sove roligt om natten med de forhold i sin stald. Gu' er det ej en fejl, at man systematisk omgår dyreværnsreglerne og fløjter på forholdsregler omkring antibiotikaforbrug. Der er forhåbentligt heller ikke mange, der kan se en sådan udsendelse uden at studse over de forhold, man byder levende dyr - antibiotikaoverforbrug eller ej.


(Programintroduktion fra http://programmer.tv2.dk/operationx/)

"Sidste år blev der hældt mere end 100 tons antibiotika i dyrene fra den danske svineproduktion.

Men er den danske svineproduktion virkelig så syg, at man skal bruge så massive mængder for at medicinere sig ud af problemerne?

Operation X går undercover i den danske svinebranche for at afsløre de forhold, der fører til et stort forbrug af antibiotika.

Både syge og raske svin medicineres
En lang række regler og retningslinier for god landmandspraksis, skal sikre en fornuftig svineproduktion, hvor dyrene ikke lider unødigt eller bliver alt for syge.

Men på den svinefarm, hvor Operation X får arbejde, bryder man en lang række regler. Overbelægning i staldene og for tidlig fravænning er blot nogle at de forhold, der fører til mange syge dyr og et stort forbrug af antibiotika.

Og hvis man tror at det er dyrlæger der går rundt og medicinerer de enkelte syge dyr, så tager man fejl. Alle svin i en hel stald - syge som raske - får antibiotika gennem drikkevandet.

Et stort forbrug af antibiotika hænger direkte sammen med udviklingen af resistente bakterier. Derfor har der længe været et politisk ønske om at nedbringe forbruget, men i stedet er det steget.

I Danmark har der da også været en stigning i antallet af smittede med den multiresistente stafylokok bakterie; svine-MRSA.

En trussel mod folkesundheden
Operation X taler med nogle af de mennesker der har mærket på egen krop at blive smittet med en bakterie, der i sundhedsvæsenet bliver taget meget alvorligt, og som nogle eksperter mener, kan være en trussel mod folkesundheden.

I andre lande, hvor de bruger endnu mere antibiotika end i Danmark, slås man allerede med konsekvenserne af det. Således mener specialister i Holland, at alle deres svinebesætninger er smittet med den frygtede svine-MRSA.

Morten Spiegelhauer oplever på egen krop, hvordan man bliver modtaget på et hollandsk hospital, hvis man har arbejdet på en svinefarm.

Er danske tiltag ambitiøse nok?
I Danmark vil fødevareminister Henrik Høgh snart lancere den såkaldte "Gult kort-ordning".

Ministeren, der selv er svineproducent, vil med ordningen forsøge at begrænse brugen af antibiotika i svineproduktionen. Men spørgsmålet er om de nye grænseværdier er ambitiøse nok."

Økologi

Det danske Ø-mærke har længe undret mig. Det signalerer kvalitet og overholdelse af de skrappe danske økologiregler, men hvor mange er egentlig klar over, at en vare er kvalificeret til Ø'et, såfremt det blot opfylder oprindelseslandets økologikrav og derefter er ompakket i Danmark?

Dvs. at udenlandske æbler produceret efter andre regler end de danske får det røde Ø-mærke, hvis blot de pakkes her i landet, trods det, at de kan være behandlet med ulovlige midler ifølge dansk lovgivning. Det er efter min mening dybt problematisk, at det i høj grad sår tvivl om en ordning, der for forbrugerne burde være en garant for, at vi får rene produkter, for slet ikke at tale om den skævvridning, der foregår i forhold til vores danske producenter, der kæmper på uens vilkår.

Heldigvis er alle andre lande ikke de rene skurke. Nok er der afvigelser mellem dansk og EU-lovgivning, men de er til at gennemskue, hvad angår tilladte bekæmpelsesmidler i økologisk fødevareproduktion - og som bonus kan det nævnes, at Argentina, Israel, Schweiz og Australien har opstillet regulativer, der svarer til de europæiske standarder. Økologiske varer fra disse lande lever altså i det mindste op til EU-reglerne, om end de stadig ikke er "lige så økologiske" som de dansk producerede.

Det er værd at tænke over, næste gang der skal handles. Det er ikke ligegyldigt, hvad det røde Ø sidder på!