søndag den 13. juli 2014

Flyttedag

Bare rolig, vi skal ingen steder. Men bloggen flytter over på denne adresse i stedet. Billederne her på siden har en kedelig tendens til at forsvinde, og det duer ikke. Så hvis I har lyst, er I velkomne til at følge med på stroesukker.wordpress.com fremover. Det bliver godt!

onsdag den 9. juli 2014

Ferietid





Ferien har indfundet sig, og selvom to-do listen er lang og vi hårdt mangler et badeværelse, må tiden nødvendigvis også bare gå med ingenting, når der er et lillebitte menneske på matriklen. Det kan være en anelse svært at fordybe sig i stabelklodser, når det ligner alt er væltet omkring os, men det er nok meget godt at være tvunget til at fokusere på alt det rare omkring en. Det bliver hurtigt til, at man kun ser alt det, der endnu mangler, men shit vi er kommet et stykke vej.

Lidt sker der da også, og når varmen hænger tyk og fugtig over markerne og mellem træerne, gør det ikke så meget, at de mange halvfærdige projekter til stadighed tvinger os indendørs under stråtagets kølighed. Trods manglende badeværelse overspringshandler jeg med at få lavet et værelse klar til den lille mand på billedet, indtil vi begge har ferie og kan tage fat på de mere omfangsrige opgaver i det kommende badeværelse. Såsom vægge. Og gulv. Og loft. Faktisk består rummet lige nu af et betongulv med kig til blå himmel. Ret avantgarde.



Kids room in the making



Noget af det, vi kan sætte et kryds ved (på nær de famøse lister, der altid mangler), er vores køkken. Det startede som lidt af en grimrian, men er endt så fint og hyggeligt, og uden at ruinere os takket være en malerkyndig svigermor med god tålmodighed. Et ordentligt før-og-efter indlæg skal der nok komme en dag, men indtil videre blot et smugkig på det stort set færdige resultat.