Det har været en af de dage, hvor man efter en hel dags arbejde egentlig ikke rigtigt kan komme på, hvad man har lavet. Kradset og banket i væggene endnu en gang, hamret på laden endnu en gang, rodet på loftet endnu en gang.. Efter en uges up-tempo nedbrydning er der de drilske områder tilbage, der sidder i hjørner og kroge og råber af os. Det kræver sgu lige en ekstra kop kaffe at gå i gang med den samme opgave for 117. gang, men vi kan vist lige så godt vænne os til det uforudsete.
Det bliver SÅ godt at komme i gang med noget opbygning, frem for den stadige pillen-fra-hinanden, selvom hver tur på genbrugsstationen er som detox for sjælen, når stumper og smuler og sække af musereder bliver kørt væk for aldrig at vænne tilbage. Både vi og huset ånder lidt lettere for hver dag, ikke mindst takket være støvmaskerne, vi her på 6. dagen endelig fik i brug.
Som tak for indsatsen kvitterer huset da også med et festfyrværkeri af det sorte radiatorvand, der ikke ville tappes af før nedskæring. Vi siger tak for den lille overraskelse, og ser frem til hvad de sidste syv radiatorer har at byde på.
Og så tager man sig selv i at sidde i sofaen og længes "hjem". Jeg kunne jo lige...

SORT vand?! Åh nej… Kæmpe respekt for at I kaster jer ind i det projekt :)
SvarSlet