Laden

Efter længere tids forsømmelse af bloggen er dette nok ikke det mest oplagte sted at starte. Men når hverdagen indfinder sig i et hus med børn, bliver det et spørgsmål om at holde væggene fri for havregrød snarere end at få spartlet færdigt. Næste gang man kan se cirka halvdelen af overfladerne for rod, så lover jeg, der kommer billeder. Men indtil da håber jeg, det udenom rækker.

Et af de mange steder på ejendommen, man tager som en selvfølge, men som der ligger rigtig meget arbejde i, er laden. Den er efter sigende opført efter 2. verdenskrig med Marshall-hjælp og grantømmer fra egen skov. Der har på egnen været tradition for, at gårdene inde i landsbyen havde en skovlod herude, hvor vi bor, hvilket forklarer myriaden af små matrikler i området. Her kunne der bl.a. hentes tømmer, når der skulle bygges, og ladens bærende konstruktion består da også af afbarkede granstammer. 

Den var beklædt med bræddestumper fra gamle kasser, og det var nødvendigt at udskifte samtlige vægge. Vi valgte at beklæde den med kalmarbrædder af Douglas istedet - med tiden vil de patinere og lade bygningen falde mere diskret ind i omgivelserne. Faktisk var brædderne en overraskende økonomisk løsning, der også kan klare sig uden træbeskyttelse. Ekstra bonus når vi nu ikke er flyttet herud for at male bygninger, men dyrke jorden..

Laden som den stod ved overtagelsen

Undervejs

"Det bliver godt, det bliver godt, det bliver godt..."

Og vores pandekagehus af en lade blev færdig med familie og gode venners hjælp. Den er vind og skæv i hele sin konstruktion, men tilstrækkeligt solid til, at det rakte at tilpasse beklædningen. As long as it works, right?